Digteren og forfatteren Mikael Josephsen fra Svendborg har i flere perioder af sit liv været misbruger af alkohol og stoffer, og det har resulteret i flere indlæggelser på psykiatriske afdelinger. Nu har han skrevet digtsamlingen KNÆK om sine indlæggelser, og der bliver ikke sparet på detaljer.
- Jeg beskriver, hvordan jeg tigger sprøjter, jeg skriver, hvordan jeg prøver at snyde mig til beroligende sprøjter, fortalte Mikael Josephsen, da han onsdag var gæst på TV 2/Fyn.
- Jeg synes, at der mangler en stemme fra det allernederste. Der er ikke noget, der er mere nedværdigende end at være en misbruger, der kommer ind til afrusning på psykiatrisk afdeling. Du kan ikke komme længere ned i hierarkiet, selv derinde bliver du betragtet som en, der selv er skyld i det. De psykotiske og de skizofrene bliver behandlet på en anden måde – du bliver behandlet som: han kan sgu bare lade være, sagde Mikael Josephsen, der senest blev indlagt i 2014, hvor han efter mange år uden alkohol og stoffer fik et tilbagefald.
Digtsamlingen KNÆK er udgivet på Gyldendal og er blandt andet blevet honoreret med 4 hjerter i Politiken. Mikael Josephsen har også tidligere udgivet prosa og poesi og har fået legater fra blandt andet Statens Kunstfond.
- Da jeg begyndte at høre C.V. Jørgensen som 12-årig tænkte jeg, sådan vil jeg skrive, sådan vil jeg lære at bruge ordene. Så drak jeg og røg hash, fra jeg var 12 til jeg var 25. Jeg begyndte derfor først at skrive, da jeg var 25, men der var jeg stadig aktiv misbruger, og så var jeg ædru i 22 år, og der skrev jeg det forfatterskab, jeg har indtil nu. Den her (KNÆK red.) er så en tilbagefaldsbog. Jeg kan intet, hvis jeg er misbruger. Jeg kan kun ligge og rode i bræk og blod, jeg er helt væk, fortalte Mikael Josephsen, som skrev digtsamlingen, da han var udskrevet fra psykiatrisk afdeling.
Selv om han er anerkendt i det litterære miljø, er Mikael Josephsen frustreret over, hvor svært det er at slå igennem og få et navn.
- Det har også været en nedtur for mig gennem alle de år at få de fremragende anmeldelser, det tre-årige legat fra Statens Kunstfond, og der stadig ikke er nogen, der ved, hvem jeg er. Det er en hård kamp, sagde den fynske forfatter, der er på antabus for ikke at få et tilbagefald.
Når han er færdig med promoveringen af KNÆK, som han kalder sin hårdeste bog, skal han i gang med en ny bog.
- Gerne noget pænere poesi. Skønheden og kærligheden. Men jeg kunne også godt tænke mig at skrive noget politisk, for jeg synes, det her samfund er blevet en arbejdslejr. Jeg mener, at hvis det her er det menneskeliv vi fik, så ligger vi på gravens kant og tænker: var det bare det? Skulle vi bare arbejde, arbejde, arbejde? Og det, at det er blevet en arbejdslejr, og at det er blevet så råt, at enten holder du på eller falder af, det kunne jeg godt tænke mig at skrive nogle politiske digte om, for det er jeg pisseharm over. Jeg synes ikke der er plads til kunst, og der er ikke plads til filosofi. Der er ikke plads til bumsen, der er ingen der vil høre, hvad han siger og der er ikke plads til ham, der filosoferer over livet – og så hele indvandrerdebatten, men så lang tid har vi jo ikke, afsluttede Mikael Josephsen selv interviewet.
Se hele interviewet med Mikael Josphsen her: Fynsk digter viser de mest private sider