Din gamle mobil kan redde liv

Børneulykkesfonden vil indsamle gamle, ubrugte mobiler, der skal hjælpe med at redde liv i Afrika.

80 procent af danskerne har én eller flere mobiltelefoner liggende, som de ikke bruger. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Børneulykkesfonden.

I stedet for at gemme de brugte mobiltelefoner væk i skuffen, kan de nu doneres til fordel for børns sikkerhed og miljøet.

Derfor har Børneulykkesfonden i samarbejde med EMC startet en mobilindsamling, der har til formål at øge børns sikkerhed gennem forebyggelse i børnehøjde.

Din gamle mobil kan redde liv

Hvert år kommer over 165.000 børn ud for en ulykke og må en tur på skadestuen, og børneulykker er i dag et af de største sundhedsproblemer i Danmark.

- Samlet er der et rigtigt stort antal mobiltelefoner i Danmark, som ikke bliver anvendt længere. I stedet for at de ligger og samler støv i de danske hjem, håber vi, at danskerne vil fiske deres gamle mobiler frem fra skuffen og støtte vores mobilindsamling til fordel for vores børns sikkerhed, fortæller Henriette Madsen, leder af Børneulykkesfonden.

 

Børneulykkesfonden modtager i gennemsnit 40 kr. for hver indsamlet mobiltelefon, der går til at forebygge børneulykker i Danmark.

Nyt liv til en gammel mobiltelefon

Mobilindsamlingen gavner ikke kun børns sikkerhed men også miljøet. Ved at donere sin mobil væk reduceres mængden af elektronisk skrot på lossepladserne, og behovet for at producere nye elektroniske dele mindskes.

I samarbejde med EMC får de indsamlede mobiler et nyt liv. Efter de er blevet repareret og renset, bliver de genbrugt i små townships i Afrika, hvor der er begrænset fastnetsforbindelse.

Her samarbejder EMC med velgørenhedsorganisationer, hvor mobilerne doneres til hospitaler, så de være i kontakt med patienterne, når de opholder sig udenfor hospitalssengen.

Over 20 danske virksomheder støtter Børneulykkesfondens mobilindsamling og tager imod brugte danskerne mobiltelefoner i løbet af efteråret.

Læs mere om indsamlingen og se hvor du kan aflevere din mobil her

Oversigt

    Oversigt