Din mening om gågaden

Hvad mener du om gågaderne i Odense. Det vil Odense kommune gerne vide. Derfor rykker de ud med campingvogn og spørge-skemaer.

Onsdag 5. september og nogle dage frem står repræsentanter fra Odense Kommune klar til at lytte fra en campingvognen på Flakhaven.

Og i uge 37 kommer repræsentanter rundt til forretninger og restauranter omkring gågaden med et spørgeskema til de erhvervsdrivende.

Det er også muligt for både borgere og erhvervsdrivende at svare på spørgeskemaerne på Odense Kommunes hjemmeside

www.odense.dk/gaagade fra onsdag den 5. september og måneden ud.

Første gang

Det er første gang, at byens borgere og erhvervsdrivende bliver hørt så grundigt i forbindelse med at revidere gågaderegulativet. Normalt har Odense Kommune lavet et udkast, som repræsentanter for de erhvervsdrivende er blevet hørt om.

- Den, der har skoen på, ved bedst, hvor den trykker, siger et gammelt ordsprog. Det er odenseanerne, der bruger byen til daglig, når de går på café, ud at shoppe eller på oplevelse i gågaderne. Derfor giver det mening, at vi hører dem om bl.a. indretning og tilgængelighed i gågaden. Det falder også helt i tråd med Ny virkelighed - Ny velfærd, hvor vi som kommune i endnu højere grad involverer borgerne i vores arbejde, siger rådmand Steen Møller, Kons.

Resultatet af undersøgelsen forelægges By- og Kulturudvalget, som derefter vil tage stilling til, hvilke regler, der skal gælde for gågadeområdet.

Din mening om gågaden

Oversigt

    Oversigt