Direktør griber røret og får flere i praktik: - Vi skal tage ansvar - ikke tude

Vi skal ikke selv stå og tude over, at vi mangler arbejdskraft – vi må selv tage ansvar, siger direktør Lars Jensen. Tirsdag er han med til stort event, hvor der skal skabes arbejdspladser.

Det er win win at have virksomhedspraktikanter.

Det mener Lars Jensen, som er administrerende direktør i Claus Andersen Rustfrit Stål.

- Vi har en af dem ansat lige nu, der har været hos os i tre uger – der er ingen bøvl eller tidsforbrug, jobcentret sørger for aftalerne  – det er ren win win, fortæller Lars Jensen.

quote Vi er nødt til at prøve med noget nyt og spændende for at trænge igennem – der går rigtig gode ledige rundt, og vi mangler arbejdskraft. Det problem bliver ikke mindre i fremtiden

Lars Jensen,  administrerende direktør i Claus Andersen Rustfrit Stål

Sammen med en række kendte odenseanere er han trukket i arbejdstøjet og har sagt ja til at deltage i et stort event i Ikea tirsdag. Det går ud på at sælge idéen om at få en virksomhedspraktikant.

- Jeg vil fortælle om sideeffekt, den bonus og at det koster ikke noget, når jeg ringer rundt. Det har givet mig tre gode kandidater, siger Lars Jensen.

Odense har den højeste ledighed på Fyn, og det skal der laves om på.

Det viser sig nemlig at hver tredje ledig, som kommer i virksomhedspraktik, får job efterfølgende. Det viser Fasit, som er Beskæftigelses- og Socialforvaltningens fagsystem.

Det er ikke kun kendte personer, der deltager i tirsdagens arrangement. 10 virksomheder vil også være til stede heriblandt virksomheden Claus Andersen Rustfrit Stål. Og det er der en forklaring på.

- Vi er nødt til at prøve med noget nyt og spændende for at trænge igennem – der går rigtig gode ledige rundt, og vi mangler arbejdskraft. Det problem bliver ikke mindre i fremtiden, siger Lars Jensen.

Nu skal der ringes rundt

Du behøver hverken være virksomhedsejer eller leder på en odenseansk arbejdsplads for at opleve eventet på nært hold.

Du kan uanset profession deltage i arrangementet, som løber af stablen den 11. september fra klokken 11.00 til 17.00 i Ikea i Odense.

En række kendte odenseanere samles i Ikea i Odense til et event, hvor blandt andet Beskæftigelsesalliancen, samarbejdspartnere, TV 2/Fyn, Fyens Stiftstidende og DR P4 Fyn vil være til stede. Formålet er at kickstarte ambitionen om at skaffe 1.500 nye virksomhedspraktikpladser.

Deltagerliste:

Ingeniør i praktik

- Det er ikke jobcenterets opgave, man skal selv tage ansvar og gøre noget selv. Vi skal ikke selv stå og tude over, at vi mangler arbejdskraft, vi må selv tage ansvar, siger Lars Jensen.

Virksomheden har nemlig ansat en virksomhedspraktikant, og det har sat sit præg på stålvirksomheden.

- Vi har ansat en uddannet civilingeniør, han er i virksomhedspraktikforløb. Han har fået sit eget projekt og er blevet projektleder. Han har fået den opgave de næste fire uger – og han kan allerede nu bidrage med mere teori, end vi har som håndværkere.
Han har været her i tre uger, og det går allerede rigtig godt.

 

 

 

Oversigt

    Oversigt