Direktør snød 371 borgere og skattevæsenet

En forretningsmand fra Fredericia blev onsdag straffet med fængsel i fire år og seks måneder, fordi han bedrog 371 investorer i Middelfart og Fredericia og samtidig snød skattevæsenet for tilsammen 132 millioner kroner.

-

/ritzau/

Dommen blev afsagt af Østre Landsret i København, som lagde et års fængsel oven i den straf, som retten i Middelfart tidligere fandt passende.

Den 40-årige Poul-Erik Dyrvig var ikke selv til stede, da dommen blev afsagt. Men samtidig blev tre andre mænd frifundet for anklagerne om i større eller mindre omfang at have deltaget i Poul-Erik Dyrvigs bedragerier.

De tre frifundne vil sandsynligvis nu rejse store krav om erstatning fra Bagmandspolitiet, blandt andet fordi sagen har varet i flere år.

Oversigt

    Oversigt