I det fynske folks tjeneste

Dj-ambitioner?: Vind en plads på scenen til Tinderbox

Har du styr på, at skrue et remix sammen, så kan du vinde en konkurrence om at få lov til at spille på MagicBox-scenen ved årets Tinderbox.

Fredag 24. juni kan dit navn komme til at stå på Tinderbox-plakaten. Nu kan du nemlig deltage i en konkurrence om at få lov til at spille på MagicBox-scenen i Tusindårsskoven.

Hvis du kan lave et fedt remix af TooManyLeftHands' nye single, ”Can't Get To You”, kan du vinde retten til at spille på Tinderbox' MagicBox-scene fredag 24. juni. 

Det er nemlig hovedpræmien i den konkurrence, som Tinderbox netop har skudt i gang.

- Det er en enestående mulighed for dj's med ambitioner, siger Tinderbox' pressetalsmand, Morten Hopballe, og tilføjer:

- Vi har en ambition om, at Tinderbox skal være en festival, som folk på alle måder er en del af. Nu giver vi en dygtig dj muligheden for at vinde et dj-set på vores MagicBox-scene fredag eftermiddag. For enhver dj må det være en drøm, der går i opfyldelse – og det passer perfekt ind i målet om, at Tinderbox skal være en fed oplevelse; for vinderen af vores konkurrence bliver oplevelsen bare lidt federe.

For at deltage, skal du senest 31. maj lave et remix af TooManyLeftHands' nye single, ”Can't Get To You”. 

De 10 bedste remix bliver lagt på Tinderbox' Facebook-side fredag 3. juni, hvorefter afstemningen løber frem til 16. juni. 

I sidste ende er det TooManyLeftHands, der vælger vinderen blandt de tre remix der har fået flest stemmer.

Klik her og hent parts til remixet

Regler for at deltage:

- Det færdige remix skal sendes som MP3-fil (max 20MB) direkte i mailen (dvs. ikke downloadlink) til remix@tinderbox.dk med emnefeltet “REMIX"
- Mailen skal indeholde dj-navn samt tlf. nr. på pågældende dj
- Remix skal sendes i 320 kbps
- Remix skal navngives TooManyLeftHands - Can’t Get To You (Navn på Remixer - Remix)
- Remix må ikke lægges online, dvs. hverken Youtube, Soundcloud eller lignende
- De 10 bedste remix offentliggøres på Tinderbox Facebook-side 3. juni til afstemning
- Afstemning slutter 16. juni
- TMLH vælger selv en vinder blandt de 3 remix med flest stemmer – vinderen som offentliggøres 17. juni
Såfremt alle ovenstående regler ikke overholdes, tages remix ikke med i betragtning

 

Ved du noget? Så send os et tip