DK Turist erklæret konkurs

DK Turist, der ejes af John Bergholdt, blev tirsdag erklæret konkurs ved skifteretten i Svendborg.

Udover at at eje DK Turist er John Bergholdt også landsformand i Danske Busvognmænd.

Konkursen kommer på begæring af fagforeningen 3F Sydfyn, der på vegne af 10 chauffører havde fremsendt et lønkrav på 250.000-300.000 kroner til skifteretten. Det skriver Fyns Amts Avis.

Konkursen får imidlertid ingen konsekvenser for John Bergholdts formandspost i Danske Busvognmænd.

- Det er altid kedeligt med sådan en konkurssag, men normalt overholder John Bergholdt gældende regler, og jeg ser ingen grund til, at han skulle træde tilbage, siger vognmand Allan Mørup, Mørup Turistfart, der er formand for handicapsektoren.

Oversigt

    Oversigt