DM-sprint på voldene

Danmarks bedste orienteringsløbere var lørdag trukket ud af skoven for at løbe DM i sprint på Nyborg Vold.

Der har aldrig før været løbet orienteringsløb midt inde i Nyborg. Men i dag blev der sprintet på byens gamle voldanlæg.

I stedet for at løbe i skoven skulle orienteringsløberne i dag være hurtigst rundt om hushjørner, op og ned ad gaden og gennem baggårde fyldt med vasketøj.

Den særlige udfordring rundt på byens voldanlæg var Emma Klingenberg fra Faaborg storfavorit til at klare bedst af de unge løbere, men hun blev i dag uventet henvist til en fjerdeplads.

Drama hos herrene

Blandt herrernes eliteløbere gav de usædvanlige vilkår i byen også ekstra drama.

Faaborgs Mikkel Lunds løb rakte i første omgang til en andenplads, men han rykkede alligevel op som vinder, da konkurrenten Claus Blok fra Pan Århus blev diskvalificeret efter at have misset en af posterne.

Resultater fra DM i orientering:

Mænd, sprint, 2,95 km (21 poster):
1. Mikkel Lund, Faaborg OK, 14,25 minutter,
2. Tue Lassen, Faaborg OK, 16 sekunder efter,
3. Christian Bobach, Silkeborg OK, 19.

Kvinder, sprint, 2,55 km (17 poster):
1. Maja Alm, OK H.T.F., 14,14 minutter,
2. Zenia Hejlskov Mogensen, OK Pan Århus, 58 sekunder efter,
3. Masha Semak, Farum OK, 1,13 minutter efter.

Oversigt

    Oversigt