DMI: Det bliver en mild december

Ifølge DMI så skal der et mindre mirakel til, hvis det skal blive en hvid jul.

Hvis man allerede har fundet kælken frem, og bare venter på at kure ned af den lokale bakke, så skal man nok væbne sig med en del tålmodighed.

For det har lange udsigter før kong vinter for alvor melder sin ankomst.

Faktisk så bliver det varmere i den næste uges tid - det skyldes, at den bidende østenvind som mange fynboer har stiftet bekendtskab med den seneste tid, i næste uge bliver afløst af en lunere vestenvind. Hvilket kan få temperaturen helt op på omkring otte grader.

Og det er da også helt sensationelt, hvis man spørger DMI.

- Det er klart, at det er meget høje temperature for en december måned, og det hænger jo også sammen med den varme november, som lige er overstået, en november måned som blev den hidtil varmeste som vi har målt, det siger Steen Hermansen fra DMI

Det varmeste år nogensinde

Generelt har det været et bemærkelsesværdigt år, set med meteorologiske briller, og meget skal da også gå galt, hvis 2014 ikke skal ende med at blive det hidtil varmeste år målt nogensinde.

Det fortæller Steen Hermansen:

- Som det ser ud nu ender 2014 med at være en grad over normalen, med en gennemsnittemperatur på omkring 10 grader fordelt over hele året. Det kommer til at kræve omkring 2,5 minusgrader igennem hele december for at ændre på det, og som det ser ud nu, så får vi 2,5 plusgrader.

Oversigt

    Oversigt