DNA-match i sexsag

Manden der tirsdag blev anholdt i kemikaliesagen fra Skippervænget har afleveret et DNA-match i sagen om sexkrænkeren. Læs pressemeddelse fra Fyns Politi herunder:

DNA match i sag om overgreb på to fynske småpiger

Fyns Politi har i dag fået besked om, at der er fundet et DNA match og dermed en formodet gerningsmand i sagen om overgrebene på de to små piger fra Refsvindinge og Øster Skerninge på Fyn.

Der er tale om den mand, der tirsdag blev varetægtsfængslet i sagen om fundet af kemiske stoffer i Skibshuskvarteret i Odense i forbindelse med en mindre brand.

- Desværre kan jeg ikke komme med ret mange detaljer, fordi manden i sidder varetægtsfængslet for dobbeltlukkede døre i den anden sag. Det betyder også, at han ikke umiddelbart vil blive fremstillet i grundlovsforhør i denne sag, siger vicepolitiinspektør Henrik Justesen.

Fundet blev gjort i forbindelse med en ransagning i sagen. Her fandt politiet ud over flere kemiske stoffer en rygsæk. Den viste sig at indeholde en halsedisse, strips samt forskellige andre effekter, som politiet ikke ønsker at gøre nærmere rede for nu.

Indholdet i rygsækken fik politiet til at foretage et mundskrab på den 40-årige mand. Det er dette mundskrab har Retsgenetisk Institut nu har meddelt stemmer overens med de DNA spor, der er gjort i forbindelse med sagerne om overgrebene på de to piger fra Østfyn.

-Denne sag har fyldt rigtig meget i Fyns Politi. Det er der ingen tvivl om. Men den har i endnu højere grad fyldt meget hos de to berørte familier - ja, i hele lokalområdet. Også derfor er jeg glad for, at kunne fortælle, at vi i dag har fået det afgørende DNA match i sagen, siger Henrik Justesen.

De to overgreb - sagen kort:

Overgrebet mod en 10-årig pige 14. november 2012

Onsdag den 14. november klokken 16.30 modtog Fyns Politi en anmeldelse om et seksuelt overgreb mod en pige. Pigen var klokken 15.05 på vej hjem fra sin Skolefritidsordning (SFO) mod sin bopæl på Longvej, da en ældre bil i en mørk rød nuance kørte op på siden af hende. Manden i bilen stod ud og tog fat i hende og hev hende ind på bagsædet.

Derefter kørte lidt rundt i området, inden han stoppede bilen og forgreb sig seksuelt på den 10-årige pige.

Pigens øjne var dækkede under overgrebet.

Efter overgrebet mod pigen kørte gerningsmanden hende hen til hovedvejen mellem Refsvindinge og Ørbæk ved Longvej, hvor han satte hende af.

Overgrebet mod 11-årig pige 26. oktober 2012

Overgrebet mod den 11-årige pige skete fredag eftermiddag, kort efter pigen var blevet sat af skolebussen på Brunsvej i Øster Skerninge ca. kl. 1420. Hun blev kontaktet af en mand i en ældre bordeaux rød personbil.

Pigen forsøgte at stikke af, men manden indhentede hende og satte hende ind i sin bil. Han kørte derefter rundt i området og ned ad en skov/markvej få minutters kørsel fra Brunsvej, hvor han forgreb sig i mod hende.

Bagefter satte han hende af ved Sømarksvej tæt på krydset Balvej/Ravnegårdsvej i Vester Skerninge.

Oversigt

    Oversigt