I det fynske folks tjeneste

Dobbelt DM-guld til Rasmussen

Alex Rasmussen fra Team Odense Energi vandt lørdag guld i 1000 meter på tid ved DM, der afholdes på Odense Cyklebane i weekenden. Også sølvmedaljen blev tildelt en Odenserytter. Den blev nemlig hængt om halsen på Casper Jørgensen.

-

Alex Rasmussen fra Team Odense Energi vandt lørdag guld i 1000 meter på tid ved DM, der afholdes på Odense Cyklebane i weekenden.
Også sølvmedaljen blev tildelt en Odenserytter.
Den blev nemlig hængt om halsen på Casper Jørgensen.

Alex Rasmussen vandt med tiden 1.08.18, og Casper Jørgensen var meget tæt på. Hans tid var kun tre hundrededele af et sekund langsommere.

Guld og bronze til Odense
Også fredag aften blev det til DM-guld til Alex Rasmussen.
I finalen i fire kilometer forfølgelsesløb slog han Jens Erik Madsen fra Horsens.
Michael Berling fra Team Odense Energi tog bronzemedaljen i denne disciplin.

Fredag aften blev det til bronze til Team Odense Energis Maja Watt Adamsen i tre kilometer individuel forfølgelsesløb.

Slået på stregen
Lørdag eftermiddag blev det til endnu en fynsk sølvmedalje, da Michael Berling blev toer i pointsløbet.
Michael Berling blev slået på stregen af vinderen Michael Mørkøv fra Bornholm.
De to ryttere havde ellers begge 53 points efter løbet, og det blev altså den sidste spurt, der afgjorde placeringerne - her blev Berling slået med et par centimeter.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.