Dobbeltmorder vil have nedsat sin straf

27-årige AJ, der sidste år blev dømt fængsel på livstid for drab på sin ekskæreste og hendes samlever i Snøde på Langeland, vil have have sin straf nedsat. Ankesagen begynder efter påske.

Efter påske vil 27-årige AJ, der i 2016 skød og dræbte sin ekskæreste hendes nye samlever med et overssavet jagtgevær, forsøge at få nedsat sin straf. 

Dobbeltdrabet fandt sted søndag aften den 17. april 2016 i landsbyen Snøde på Langeland, da den tiltalte skulle aflevere sin seksårige datter til ekskæresten, pigens mor. Pigen sad i bilen, mens dobbeltdrabet fandt sted.

Han ankede dommen, og efter påske begynder sagen ved Østre Landsret i Odense, hvor han vil forsøge at få omgjort strafudmålingen. 

- Min klient har erkendt at have begået drabene. Men han nægter, at det skete efter forudgående planlægning. Så han har anket til landsretten dels til strafnedsættelse, dels fordi han har svært ved at leve med, at han skulle have planlagt drabene, siger AJs forsvarer Ulrik Sjølin Pedersen til BT.

Landsretten har afsat fem en halv dag til ankesagen, hvor der er indkaldt de samme vidner som i byretten. Derudover vil den 23-årige kvindes forældre blive afhørt som del af erstatningsspørgsmålet, skriver BT.

 

Oversigt

    Oversigt