I det fynske folks tjeneste

Død collie fundet i fryser

Hundeglade Kristine Larsen fra Langeland havde en død collie i sin fryser. Udlejerne af hendes tidligere hjem er rystet over, hvor medtaget huset nu er. Dyrenes Beskyttelse melder hende til politiet. Se tv-indslag

Kristine Larsen meldes nu til politiet

Hundeglade Kristine Larsen fra Langeland havde en død collie i sin fryser. Udlejerne af hendes tidligere hjem er rystet over, hvor medtaget huset nu er.

Kristine Larsens skæbne har man blandt andet kunne følge i TV 2/Fyns Den Kvarte Time. Hun har levet med 19 fuldvoksne collie-hunde i et gammelt hus nær Lohals.

For et par uger siden satte fogeden hende på gaden og flyttede hovedparten af hendes collie-hunde på internat.
I dag bor Kristine Larsen et andet sted på Langeland med fire fuldvoksne collie-hunde og syv hvalpe.

Det får nu Dyrenes Beskyttelse til at melde Kristine Larsen til politiet. Leif Ottesen fra Dyrenes Beskyttelse siger til TV 2/Fyn, at foreningen ikke kan blive ved med stiltiende at se, at Kristine Larsen rejser fra det ene sted til det andet med en masse hunde, hun ikke kan tage ordentlig vare på.

Ejeren af det hus på Langeland, hvor Kristine Larsen boede, var søndag taget ned for at rydde op.

I et syndigt rod af skidt og dyre-ekskrementer stod blandt andet deres fryser med en død hund i.

Derudover skulle der også være fundet to døde collier i en trillebør.

Politiet i Rudkøbing mener ikke, at der er tale om en forbrydelse. Det kan man ihvertfald ikke umiddelbart konkludere.

En dyrlæge har tidligere besøgt Kristine Larsen og hendes hunde, og fastslog dengang, at hundene ikke blev vanrøgtet.