Død færgerute op af graven

Den nedlagte rute mellem Marstal og Rudkøbing er end ikke ophørt endnu inden den genopstår. Dog med en mindre færge og et nyt rederi.

Efter år med nærmest krigeriske kampe om Ærøs færgeruter blev færgeruten mellem Marstal og Rudkøbing lukket for to måneder siden.

Dermed stoppede debatten, men nu kan den blusse op igen. Rederiet Citylink er klar til at genåbne ruten med 24 daglige afgange, og en pris omkring 100 kroner per tur. Det skriver Fyns Amts Avis.

- Når Ærøfærgen er væk fra ruten, er der frit spil for alle. Der kan godt være flere, der sejler på ruten, det kan vi ikke gøre noget ved, siger Ærøs trafikudvalgsformand, Jens Groth-Lauritsen til avisen.

Ruten er sat til at åbne i begyndelsen af april, og kommunalbestyrelsen på Ærø ventes at vedtage sejlruten på et møde onsdag aften. Foruden sejlruten bliver der lavet en shuttlebus fra Rudkøbing til Svendborg.

Oversigt

    Oversigt