Død mand fundet i Odense kanal

Liget af en mand blev onsdag aften fundet i vandet ved Odense Kajakklub ved Odense Kanal.

Manden kan have ligget i vandet i flere uger, og Fyns Politi har ikke umiddelbart bud på hvem han er.

- Det er ikke umiddelbart tegn på en forbrydelse, men sagen er overdraget til afdelingen for personfarlig kriminalitet, oplyser vagtchef Erik Skov fra Fyns Politi.

Ved ligsynet torsdag formiddag blev mandens alder vurderet til mellem 20 og 45 år, og han er af asiatisk eller grønlandsk afstamning.

Liget skal nu obduceres for at komme nærmere en dødsårsag, men ved ligsynet tydede det heller ikke på, at der ligger en forbrydelse bag.

Afdelingen for personfarlig kriminalitet ved Fyns Politi har ikke umiddelbart kendskab til savnede personer med det signalementet.

Oversigt

    Oversigt