Død mand fundet på Stige Ø

En død mand blev torsdag formiddag fundet på Stige Ø. Politiet er nu på stedet for at undersøge omstændighederne nærmere.

Klokken lidt over 11 fandt en forbipasserende ung pige den døde mand.

- Manden lå i et shelter, som der findes nogle stykker af i området, siger vagtchef Thomas Bentsen fra Fyns Politi.

Shelteret er en del af en lejrplads i området, som ligger omkring Lystbådehavnen ved Østre Kanalvej. Området er nu afspærret, mens politiet leder efter eventuelle spor.

- Og så er vi nødt til at holde personer væk fra området imens, siger Thomas Bentsen, som ikke kan give yderligere oplysninger, før området er undersøgt.

Oversigt

    Oversigt