Døde da helikopter-hjælp måtte vende om

En syg mand på Strynø døde i weekenden, da han måtte vente tre timer på at blive transporteret på sygehuset med en blodstyrtning i lungerne. Nu vil beboerne på Strynø gøre opmærksom på problemerne med syge mennesker, der skal transporteres fra udkantsområder.

-


Strynø-beboerne kræver at færgen for hjemsted på Strynø

En syg mand på Strynø døde i weekenden, da han måtte vente tre timer på at blive transporteret på sygehuset med en blodstyrtning i lungerne. Nu vil beboerne på Strynø gøre opmærksom på problemerne med syge mennesker, der skal transporteres fra udkantsområder.

Den 66-årige mand fik vejrtrækningsproblemer natten til lørdag, og en lokal sygeplejerske konstaterede, at der var brug for lægehjælp.

Døde på sygehuset
Først blev færgen fra Rudkøbing sendt til den lille sydfynske ø, men den vendte om, da den fik besked på, at der var en helikopter på vej til Strynø.

Men kort tid efter måtte også helikopteren vende om, da den ene helikopterpilot blev dårlig undervejs. Først da der ankom en helikopter fra Sjælland fik manden lægehjælp, men da var det for sent. Manden døde lørdag eftermiddag på sygehuset i Svendborg.

Moren døde af chok
\"Det er en gammelkendt problematik, men det er uacceptabelt, at hjælpen udebliver selvom der var tale om en række uheldige sammenfald. Næste gang er det måske et barn, der har brug for akut-hjælp\", siger Anne-Line Ussing, der bor på Strynø, og er turist - og erhvervschef for Strynø og Rødkøbing.

For at gøre sagen endnu mere tragisk, fik mandens mor så stort et chok, at hun blev syg og døde natten efter.

Færgen kunne hjælpe
Episoden viser hvor sårbare beboerne på småøerne er, når der er brug for akut hjælp, og efter hændelserne i weekenden, kræver beboerne et bedre beredskab.

\"På Strynø ville det være en løsning, hvis færgen fx skulle ligge på øen i stedet for i Rudkøbing. Samtidig må vi forlange, at alarmcentralerne bliver bedre informeret om proceduren, når vi har brug for nødhjælp. De skal vide, at vi benytter færgen og ikke en helikopter fra Jylland eller Sjælland\", siger Anne-Line Ussing.

Oversigt

    Oversigt