Døde hunde mindes med fakkeloptog

Hundevenner i Odense vil på fredag gå i fakkeloptog mod hundeloven, der forbyder bestemte hunderacer og samtidig mindes de hunde, der har måtte lade livet.

Fakkeloptoget i Odense er blot ét af 15 fakkeloptog i lang række byer i hele landet.

I Odense vil der være fokus på at mindes de døde hunde. Det sker med ét minuts stilhed på Brandts Klædefabrik. Herefter går fakkeloptoget mod Politigården i Odense.

Derudover vil arrangørerne gøre opmærksom på hundelovens indhold, og hvordan den kan ramme hundeejere og deres hunde.

Arrangørerne kræver at loven fjernes, og at ejerne af hundene i stedet gøres ansvarlige for deres hundes adfærd.

Fakkeloptoget i Odense starter fra Brandts Klædefabrik kl. 19 på fredag.

Læs mere på Facebook

Oversigt

    Oversigt