Døde må vente på tøvejr

Graverne på mange kirkegårde opgive at bisætte urner med asken fra afdøde.

Efter den lange kuldeperiode er jorden er så hårdt frosset, at
urnerne må vente til foråret.

- Vi har 10 urner til at stå i et særligt skab. Vi aftaler med de pårørende at vente til foråret, siger Jørgen Egeskov, kirkegårdsleder på Assens Kirkegård, til Fyns Amts Avis.

Situationen er den samme på mange andre kirkegårde.

- De pårørende er bedst tjent med, at vi venter. Arbejdet bliver meget pænere af det, forklarer Arne Bøje, graver på Haarby Kirkegård.

Graver Per Engstrøm i Stenstrup venter også med urnenedsættelserne.

- Vi havde en kistebegravelse, hvor vi brugte et bor til at komme ned i jorden. Det tog halvanden time at komme en halv meter ned, og så brugte vi varmemåtter og en gravemaskine. Det bliver en frygtelig rodebutik, hvis vi skal gøre det samme med urnerne, fortæller Per Engstrøm til Fyns Amts Avis.

Oversigt

    Oversigt