Dødsbillist anholdt

Den 27-årige mand, der natten til fredag kørte frontalt ind i et hus i Odense bliver nu sigtet for uagtsomt manddrab.

De to passagerer i bilen blev begge dræbt på stedet, da føreren i høj fart overså et skarpt knæk på vejen og bragede ind i en husmur.

Føreren kom ikke selv til skade ved ulykken, og den 27-årige er kl. 07.25 blevet anholdt efter endt undersøgelse på Odense Universitets Hospital.

Manden vil blive sigtet for uagtsomt manddrab samt spiritus- og narkotikakørsel.

Han forventes fremstillet i grundlovsforhør senere i dag.

Følg sagen på tv2fyn.dk og se mere i vores udsendelse kl. 19.30.

Oversigt

    Oversigt