Dødsbrand på Østfyn

En 39-årig mand fra Hesselager mistede livet ved en brand søndag morgen.

Alarmen gik kl. 7.58 med en melding om, at en person sandsynligvis stadigvæk befandt sig i det brændende hus på Gartnervænget i Hesselager.

Den melding viste sig desværre at være rigtig, og brandfolkene fandt en 39-årig mand død i ejendommen.

Personen var scleroseramt, men i følge politiet ikke i en grad, så han ikke skulle kunne bevæge sig ud af huset.

Han forsøgte sandsynligvis at slukke branden, der var opstået i et akvarie, da det pludselig blev for sent at slippe væk fra flammerne.

Teknikerne undersøger nu de nærmere omstændigheder bag branden. De pårørende er underrettet.

Oversigt

    Oversigt