Dødsgranit i gågade

Granitfliserne som ligger i Kongensgade i Odense stammer fra et sundhedsskadeligt stenhuggeri i Kina.

Produktionsselskabet Bastard har i et tv-program vist, at arbejderne på bruddet får såkaldte stenlunger, der i mange tilfælde har ført til døden, fordi arbejderne under elendige arbejdsforhold indånder farligt støv.

Odense Kommune var ikke bekendt med at fliserne i Kongensgade stammer fra netop dette kontroversielle stenbrud, da fliserne blev valgt i 2002.

Det er by-og kulturrådmand Anker Boye, som er ansvarlig på området, og han siger nu, at kommunen fremover vil gøre alt for at undgå at få granitfliser fra brud med kritisable arbejdsforhold.
 

I Sverige stiller man krav

Kommunerne Stockholm, Göteborg, Malmø og Örebro vil ikke bruge granit fra stenbrud, hvor arbejdsforholdene halter. De har siden 2006 arbejdet sammen, så gader, veje og pladser ikke er belagt med granit, som kan have kostet menneskeliv.
 
- Leverandører skal, ved leveringen af stenprodukter, kunne bevise, at stenen er produceret eller bearbejdet i et for arbejderne sikkert og sundt arbejdsmiljø og i over ensstemmelse med reglerne i de ILO-konventioner, som Sverige har underskrevet. Sådan lyder kontraktbetingelserne ifølge Ritzau.

Oversigt

    Oversigt