I det fynske folks tjeneste

Dødsulykke på Nordfyn

En 59-årig mand fra Otterup blev tidligt fredag morgen dræbt, da hans bil blev ramt frontalt af en varebil på Ulkendrupvej i Lunde på Nordfyn. Føreren af varebilen mistede i en blød venstrekurve herredømmet over bilen og kom over i den modsatte vejbane, hvor den 59-årige kom kørende. 

-

En 59-årig mand fra Otterup blev tidligt fredag morgen dræbt, da hans bil blev ramt frontalt af en varebil på Ulkendrupvej i Lunde på Nordfyn.

Føreren af varebilen mistede i en blød venstrekurve herredømmet over bilen og kom over i den modsatte vejbane, hvor den 59-årige kom kørende. 

Odense Politi siger, at der hverken har været høj fart eller spiritus involveret i ulykken, men kan ikke udelukke, at der har været lidt glat.

Føreren af varebilen fik en flænge i panden, mens en passager i personbilen fik bækkenbrud.
En gravid kvinde, der var passager i varebilen er sandsynligvis ikke kommet til skade.

Ved du noget? Så send os et tip