Dødsulykke skræmmer ikke

En 23-årig mand blev fredag morgen fjernet fra skinnerne i Svendborg. På trods af forbud, og på trods af en dødsulykke i sidste uge, gik han ud på banelegemet.

-

En 23-årig mand blev fredag morgen fjernet fra skinnerne i Svendborg. På trods af forbud, og på trods af en dødsulykke i sidste uge, gik han ud på banelegemet.

Det var en togfører i et holdende tog, der så den unge mand på stationen ved Svendborg Vest, og greb fat i ham. Herefter blev politiet tilkaldt.
- Togpersonalet er rædselslagne efter dødsulykken, siger vagthavende ved Svendborg politi til TV2/Fyn. For otte dage siden omkom en 17-årig ung mand, da han blev ramt af et tog på Svendborgbanen. Han passerede mens bommene var nede, og togførerne frygter det vil ske igen. Flere gange har det vist sig, at folk ikke respekterer passerforbuddet på skinnerne.

Togføreren var nødt til at køre videre, men bad den 23-årige vente på politiet på perronen, hvilket han gjorde. Ifølge vagthavende fik manden en \"ørerenser\", men slap for videre tiltale. Der kan gives bøde for at overtræde et passerforbud.

Oversigt

    Oversigt