I det fynske folks tjeneste

Dødsvold i Assens koster syv års fængsel

En 37-årig og en 39-årig mand er ved retten i Odense dømt for at have tæsket en 54-årig mand til døde i Assens sidste år.

Den 37-årige mand er idømt syv års ubetinget fængsel for vold med døden til følge, mens den 39-årige fik en behandlingsdom på en psykiatrisk afdeling og udvisning af Danmark for altid for medvirken til volden.

De to mænd er desuden begge kendt skyldige i at have efterladt den afdøde i en hjælpeløs tilstand efter overfaldet.

De to var anklaget for den 20. marts sidste år at have tæsket en 54-årig mand i flere timer i hans hjem på Møllevej i Assens.

Manden døde senere af sine kvæstelser.

Den 37-årige skulle blandt andet have slået den 54-årige med en guitar og med knyttet hånd og snøret en guitarstreng rundt om den afdødes hoved.

Den voldsdømte forklarede i retten, at han handlede i nødværge, men den købte hverken nævninge eller dommere.

Begge de dømte har bedt om betænkningstid til at overveje, hvorvidt de vil anke dommen.

/ritzau/

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.