Dokumentar-linje på gymnasiet

Som det første i landet kan Oure Gymnasium tilbyde en dokumentar-linje til de kommende elever.

Engang var der sproglig og matematisk, så kom der en masse linjer, og nu kommer der så endnu en.

- Målet er, at de unge skal have en større forståelse for det levende billede, de skal lære at analysere, producere og gennemskue de billeder de hver dag ser, siger Søren Høy filmjournalist og nu er leder af dokumentarlinjen Oure Dox.

12 elever starter på linjen til august, og for dem skal film have ligeså høj status som litteratur.

- En påstand er, at eleverne får mere brug for det levende billede end fot tekst, i fremtidens mediebillede, og derfor kan det udvikle eleverne enormt at gå på en dokumentar-linje, siger Søren Høy.

For at gå på dokumentar-linjen på det private gymnasium koster det 21.000 kroner om året.

Oversigt

    Oversigt