I det fynske folks tjeneste

Doleres vil redde de fynske pindsvin

Vinteren kan blive katastrofal for alle pindsvineunger, da de i år er blevet alt for sent til at nå at skaffe sig nok foder til at gå i hi. Men nu får de små pindsvin hjælp fra Doleres Hansen fra Vindeby på Tåsinge.

Doleres Hansen har sat sig for at redde alle de pindsvin, der ikke har mad nok til at gå i hi.

1 af 3

I snart 20 år har Doleres Hansen haft en interesse og taget sig særligt kærligt af pindsvin.

- Livet er sgu så merkantilt. De små pindsvin har tillid til en, det kan man mærke og de kan kigge på en og vise tillid med deres øjne, siger Doleres Hansen.

Født for sent

I år er der særligt brug for hendes kærlige omsorg for de små stikkende væsener. Pindsvinene har på grund af det våde og kølige forår fået parret sig for sent, og de små unge har endnu ikke fået taget nok føde til sig til at gå i hi sammen med deres mor. Derfor har Doleres Hansen indrettet et såkaldt pindsvinepensionat, hvor pindsvineunger der kommer i bekneb kan få hi for vinteren.

- De burde være gået i hi nu, men mange steder lister de rundt efter føde, og de får svært ved at klare sig vinteren over i hi, hvis ikke nogen tager sig af dem, lyder det Doleres Hansen.

Skal sættes ud igen

Derfor opfordrer Doleres Hansen alle der finder et pindsvin de kommende uger til at aflevere det til hendes pindsvinepensionat, hvor de de små pattedyr kan få logi vinteren over.

- Hvis man ser en så skal man enten tage blusen eller jakken af og samle ham op og putte ham ind i en kasse, men husk at dække ham til. Og så kan man ringe til mig, siger Doleres Hansen.

Hvis man aflevere et pindsvin til Doleres Hansen er det vigtigt at man også er klar til at hente det igen til foråret og sætte det ud, der hvor man fandt det.

Hvis man finder et nødstedt pindsvin kan man ringe til Doleres Hansen på 40 27 35 95

Se hjemmeside med flere pindsvine-pensionater