I det fynske folks tjeneste

Dom i sag om vold mod børn

00:54

1 af 2

En 47-årig mand fra Midtfyn er idømt et års fængsel for vanrøgt, vold og mishandling af tre børn. En 49-årig samlever er frikendt.

En 47-årig mand og en 49-årig kvinde var tiltalt for igennem flere år at have mishandlet tre børn. I anklageskriftet bruges ord som vanrøgt, mishandling og ulovlig tvang.

Sagen kom frem, da den yngste dreng sidste år fortalte sin skolelærer om de voldelige overgreb.

De to drenge blev tilkendt en erstatning på 10.000 kroner hver, og pigen blev tilkendt en erstatning på 20.000 kroner.

Den 47-årige mand ankede dommen.

Vold mod tre børn

Den 47-årige mand er dømt for gennem en årrække at have udsat tre børn - to drenge og en pige - for fysisk og psykisk mishandling og vanrøgt.

Børnene er i dag 13, 16 og 22 år gamle.

Den tiltalte er far til den yngste, men har i en årrække boet samme de to andre børn og deres biologiske mor.

Sagen går helt tilbage til 1998, hvor den ældste af børnene - datteren - kun var et år gammel.

Anklageskrift er skræmmende læsning

Den 47-årige mand er dømt for blandt andet mishandling, samt forskellige former for vold og trusler.

Datteren er også blevet tvunget til at fjerne brændenælder med de bare hænder, så hun blev forbrændt over hele kroppen og en række andre uhyggelige afstraffelser.

Den 47-årige er blandt andet dømt for følgende forhold:

- Tvunget to af børnene til at spise så meget mad, at de var ved at kaste op.

- Tvunget to af børnene til at kysse sine tæer.

- Tvunget alle tre børn til at gå rundt med deres våde underbukser over hovedet i flere timer, hvis de havde tisset i dem.

- Spærret et af børnene inde på et mørkt og koldt loft, som afstraffelse.

Den 49-årige mand er også dømt for forsøg på seksuelt overgreb på pigen, da hun var 8 år gammel.

Den 47-årige er også dømt for at truet to af børnene til ikke at fortælle om mishandlingen.

Ny samlever også frikendt

Den 47-årige mand er også dømt for at have udsat den yngste dreng for vold.

Volden skulle i følge anklageskriftet have stået på i 14 måneder indtil april sidste år.

Den 47-årige mands 49-årige samlever blev frikendt.

Ved du noget? Så send os et tip