Dom underkender Kristelig Fagforening

En fynsk lærling er blevet 43.000 kroner rigere efter en principiel afgørelse i Østre Landsret. Dommen betyder, at lærlinge skal aflønnes efter Metals overenskomst og ikke efter de kristelige overenskomster.

Det er en tidligere lærling fra Autohuset Ebberup, der nu får efterbetalt 10.000 for mangelfuld uddannelsesaftaler og 33.000 kroner for at have fået for lidt i løn hos bilforhandleren.

Lærlingen var ansat under en overenskomst mellem Kristelig fagforening og Kristelig Arbejdsgiverforening. Men dommen onsdag slår fast, at lærlinge har krav på de rettigheder og den løn, der følger Metals overenskomst på området.

- Vi er meget tilfredse med dommen. Kristelig Fagbevægelse hævder ofte, at deres faglige arbejde er lige så godt som vores. Denne sag viser, at der er stor forskel. De kristelige indgår overenskomster, som er langt dårlige end vores, og de er ikke gearet til at hjælpe unge, hvis de fx får problemer med deres uddannelse. Derfor er det også naturligt, at vores lærlinge følger de overenskomster, som rent faktisk skaffer dem bedre løn- og arbejdsforhold end hos de kristelige", siger faglig sekretær i Dansk Metal, Bendt Egelund.

Østre Landsret slår i dommen fast, at lærlingene inden for Metals område skal arbejde og aflønnes efter uddannelsesområdets overenskomst, hvilket i den pågældende sag vil sige Industriens Overenskomst.

Oversigt

    Oversigt