Dommens dag i terrorsagen

Torsdag er det dommens dag i terrorsagen fra Vollsmose. Her skal syv højesteretsdommere afgøre, om de straffe, de tre tiltalte i sagen fik i landsretten, skal stadfæstes eller være hårdere, eller om sagen skal gå om.

I landsretten fik to af de tre tiltalte elleve års fængsel, og den sidste blev idømt fire års fængsel. Klokken 12 falder dommene, efter at dommerne har voteret i to uger.

Hele sagen begyndte den 5.september 2006, hvor ni mennesker blev anholdt i Vollsmose, tiltalt for terrorforsøg. Men kun tre af dem fik altså en dom i landsretten.

Med Højsterets dom i dag afsluttes sagen, hvis ikke forsvarerne vælger at gå videre til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Oversigt

    Oversigt