Dommer Lars Ryhave, Nyborg, er død

Tidligere formand for Den Danske Dommerforening, dommer Lars Ryhave, Nyborg, er død, 65 år. Lars Ryhave var kaptajnløjtnant i Søværnet, inden han tog fat på jurastudiet. Han blev kandidat i 1965 og var dommerfuldmægtig i Fredericia i syv år herefter.

-

/ritzau/
Siden blev han retsassessor i Tønder, dommer i Odense og fra 1983 dommer i Nyborg. Fra 1993 til 1996 var Lars Ryhave formand for Den Danske Dommerforening. Siden 1997 var han næstformand for Advokatnævnet.

Som flittig samfundsdebattør var Lars Ryhave stærkt optaget af den størst mulige åbenhed omkring domstolenes arbejde. Han argumenterede også for, at landsretsdommerne skulle kunne følge nævningenes diskussioner for at sikre, at enkelte \"stærke\" medlemmer ikke fik gennemtrumfet en afgørelse.

Oversigt

    Oversigt