I det fynske folks tjeneste

Domprovst søger mod Aarhus

Domprovst ved Sankt Knuds Kirke i Odense, Henrik Wigh-Poulsen, har meldt sig som kandidat til at blive biskop i Aarhus Stift.

Henrik Wigh-Poulsen går efter at overtage bispesædet i Aarhus efter Kjeld Holm, som fylder 70 i juli 2015 og derfor skal stoppe med udgangen af juli, skriver Kristeligt Dagblad.

Han er dog ikke eneste kandidat, idet forstanderen på Diakonhøjskolen, Jens Maibom allerede har meldt sit kandidatur.

Henrik Wigh-Poulsen vil som biskop arbejde for forskelligheden i Folkekirken, som han mener er en af kirkens stærke sider.

- Folkekirkens store styrke er, at der er plads til forskellige måder at holde gudstjeneste på, læse i Biblen på og leve med hinanden på, siger han til avisen.

Som eksempel nævner han, at han selv gerne vier homosexuelle, men han vil også give plads til dem, der ikke vil:

- Præster, der ikke vier homosexuelle har også hjemsted i Folkekirken. Jeg vil være biskop for alle, siger han.

Ved du noget? Så send os et tip