Dømt for brug af ulovlige kemikalier

Efter en retssag på seks år, blev en Nyborg-virksomhed mandag dømt for at bruge ulovligt træbeskyttelsesmiddel. 685.000 kr. er konfiskeret og der skal betales en bøde på 170.000 kr.

-

Efter en retssag på seks år, blev en Nyborg-virksomhed mandag dømt for at bruge ulovligt træbeskyttelsesmiddel. 685.000 kr. er konfiskeret og der skal betales en bøde på 170.000 kr.

Ifølge Ritzau fik Dura-Træ i Nyborg allerede i 1998 en bøde, for at have benyttet de ulovlige kemikalier til at forhindre svamp i træ. Men sagen trak i langdrag, fordi virksomhedens advokat ville have nogle spørgsmål afgjort ved EF-Domstolen, før sagen kunne behandles ved Landsretten. Det ville hverken Justitsministeriet eller Østre Landsret efterkomme.

Oprindeligt lød bøden på 50.000 kr. Den blev hævet til 170.000 kr.
Samtidig skulle firmaet have konfiskeret en fortjeneste svarende til 400.000 kr. Den blev hævet til 685.000 kr.

Oversigt

    Oversigt