Dømt til behandling for overfald på avisbud

En midaldrende psykisk syg mand er dømt til behandling på en psykiatrisk afdeling. Det besluttede en domsmandsret i Odense tirsdag. Den midaldrende mand blev dømt for at have stukket og sparket et avisbud samt angrebet politifolk.

-

Den 8. oktober sidste år skulle et 14-årigt avisbud aflevere en ugeavis på mandens bopæl i Odense.  Men manden ville ikke have avisen - og stak i stedet ud efter buddet med en spids genstand, som han forklarede var en skruetrækker. Buddet holdt en arm op foran sig og fik et overfladisk stiksår, ligesom manden sparkede drengen fire gange på det ene ben.

Avisbuddet løb ind til en nabo, der tilkaldte politiet. Da politiet ankom ville manden ikke lukke dem ind. Politiet slog døren ind og derefter angreb manden dem med en krykke.

Oversigt

    Oversigt