Dømt for at trampe mand i øjet

En 28-årig kvinde er fredag i retten i Odense blevet kendt skyldig i at have trampet en mand i øjet, så øjet blev ødelagt og måtte bortopereres.

Hvad straffen skal være, afgør retten i Odense først senere, skriver Ritzau. 

Den 28-årige kvinde blev under en Open Air-koncert i Odense i maj i år så sur på en 35-årig mand, at hun overfaldt ham med slag og spark. Hun trampede ham blandt andet i det ene øje med sin højhælede støvle, og øjet blev så læderet, at det måtte bortopereres på sygehuset.

Kvinden blev af retten fundet skyldig i særdeles grov og farlig vold efter straffelovens allergroveste voldsparagraf, nemlig paragraf 246, skriver Ritzau.

Hvilken straf kvinden skal have afklares først senere. Det skyldes, at hun for tiden er ved at blive mentalundersøgt, og resultatet af denne undersøgelse skal først være klar.

Oversigt

    Oversigt