Dømt for tre år gammelt røveri

-

-

En 23-årig mand blev torsdag idømt seks måneders ubetinget fængsel for et tre år gammelt røveri mod en 79-årig kvinde.

Røveriet fandt sted i juni 2000, men først to år efter meldte manden sig til politiet og tilstod røveriet.

Manden ringede en junidag i 2000 på hos kvinden i hendes lejlighed i Skibhusvej-kvarteret. Da hun åbnede, skubbede han hende ind i entreen, forlangte at få penge og tog derefter hendes tegnebog med 600-700 kroner og stak af.

Siden tilståelsen sidste sommer har manden været svær at finde, men torsdag modtog manden sin straf i Odense byret.

Den 79-årig kvinde er i mellemtiden død af andre årsager.

Oversigt

    Oversigt