Donationer: Frivillige på Glasværket kommer videre med 189.000 kroner

Energi Fyns to fonde har uddelt 2,3 millioner kroner til 27 forskellige fynske projekter. Det var 12. år i træk at fondene delte store summer ud.

Glasværket i Havnegade på Odense Havn var en af i alt 27 modtagere af penge fra Energi Fyns to fonde, da der forleden blev uddelt donationer.

I alt blev der givet 2,3 millioner -  fire modtagere i Energi Fyns Udviklingsfond og 23 modtagere i Energi Fyns Almene Fond.

Glasværket modtog 189.000 kroner og sender en dybfølt tak i et opslag på Facebook.

Fakta om socialøkonomisk virksomhed

Her skriver Finn Jensen fra "Venner af Glasværket ved Odense Havn" blandt andet at  pengene vil blive anvendt til indkøb af værktøj og udstyr, som kan gøre det frivillige projekt i stand til at tage store ordrer ind. 

- Masseproduktion er en forudsætning for en forretning, hvor glasværket kan vise sin levedygtighed og efterfølgende agere som en socialøkonomisk og almennyttig virksomhed og tage skæve og socialt udsatte borgere ind i praktik-og afklaringsforløb, skriver Finn Jensen.

Donationen fra Energi Fyn gør at vi kan udviklet Glasværket, fortæller direktør Christian Frederiksen.

Flere modtagere

Udover Glasværket modtog blandt andre Søhus Stige Boldklub 100.000 kroner, Hjerteforeningen Middelfart 20.000 kroner, Skatehallen i Polymeren i Årslev 25.000 kroner, Turist- og Erhvervsforeningen Langeland 14.000 kroner, mens Thorøhuse Bylaug modtog 12.000 kroner.

Du kan læse om alle modtagerne her

Fire tidligere ansatte på det forlængst lukkede Fyns Glasværk vil sammen med en gruppe frivillige genoplive Odenses historiske baggrund som glasproducerende by ved at etablere et glasværk på havnen. Se vores indslag fra påsken.
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Oversigt

    Oversigt