Dørmænd vil bruge peberspray

Efter endnu en sag om vold, vil dørmændene nu have lov til at bruge peberspray. De kræver også højere straffe til voldsmændene.

Fynske dørmænd vil have lov til at bruge peberspray, når de bliver angrebet af voldelige gæster i nattelivet. Desuden ønsker de en skærpet straf til dem der udøver vold mod dørmænd.

Derfor mødtes 12 dørmænd torsdag udenfor retten i Odense. De ville vise sympati med en kollega, der skulle vidne i en sag, hvor han selv var blevet slået af en voldelig gæst.

I følge dørmændene er der specielt to tiltag, de ønsker indført i lovgivningen. De vil have ret at bruge peberspray, når en gæst bliver voldelig. Derudover kræver de dobbelt straf til dem, der udøver vold mod dørmænd - ligesom det er tilfældet med vold mod tjenestemænd.

De fynske dørmænd har indledt en dialog med flere politikere i Folketinget, i håb om at lovgivningen snart vil blive ændret.

Oversigt

    Oversigt