Dørmand fik flaske i hovedet

En dørmand fra værtshuset James Dean i Odense fik søndag morgen en flaske i hovedet fra voldelig gæst.

Den 28-årig værtshusgæst overfaldt dørmanden kl 5.00 søndag morgen ud for værtshuset. Slaget med flasken var så kraftigt, at flasken blev knust.

Politiet blev tilkaldt, og det var nemt at anholde den 28-årige mand. Han stod og ventede uden for værtshuset da patruljen ankom.

Han bliver nu sigtet for vold, samt for tyveri af en mobiltelefon.

Søndag formiddag blev han fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Odense.

Oversigt

    Oversigt