I det fynske folks tjeneste

DR Fyn-chef stopper

Peder Meisner, chef for DR Fyn, stopper på Lille Tornbjerg Vej i Odense. I stedet skal han være konstitueret ledende distriktschef i DR.

Peder Meisner, nyhedschef på DR Fyn, har fået nyt job. Foto: Ole Holbech

DR Fyns redaktionschef, Peder Meisner, stopper per dags dato på redaktionen på Lille Tornbjerg Vej i Odense i forbindelse med Danmarks Radios omfattende spareplan.

Peder Meisner er dog ikke færdig i DR. Han skal fremover varetage jobbet som konstitueret ledende distriktschef med ansvar for alle DRs regioner. Samtidig skal den afgående redaktionschef være en del af DRs nyhedsledelse.

I alt skal DR reduceres med 20 procent, men ifølge den kommende distriktschef er DRs regioner ikke omfattet af spareplanen.

Opdatering

  • 18. sep 2018 kl. 19:53 Nyhedsleder Morten Rønnelund indtræder som konstitueret chef for DR Fyn efter Peder Meisners fratrædelse.

- DR kommer fortsat til at have ni stærke distrikter, blandt andet DR Fyn. Herudover etablerer vi så en ekstra indlandsredaktion med base i Aarhus, så vi altid er på de store historier, uanset om de foregår øst eller vest for Storebælt, siger Peder Meisner til TV 2/Fyn.

Nye arbejdsopgaver

En af de største opgaver for fynboen er at styrke DRs regionale dækning - både i det enkelte distrikt og i den nationale nyhedsdækning. 

- Med tre millioner lyttere om ugen er P4 i kontakt med en kæmpe gruppe af danskerne, og det forpligter. Vi skal gøre danskerne klogere på samfundet og på hinanden. Derfor er opgaven nu at fastholde og udvikle en ambitiøs journalistisk i de enkelte P4-distrikter, hvor målet i første omgang er at styrke den journalistiske kvalitet i de regionale morgenflader.

- Samtidig skal vi sørge lave flere og bedre historier fra hele Danmark til hele Danmark, så hele landet bliver spejlet i DRs nationale nyhedsflader, fortæller Peder Meisner.

Jobbet som redaktionschef på DR Fyn bliver slået op i nær fremtid. 

Redaktionsleder Morten Rønnelund indtræder som konstitueret chef for DR Fyn.

Læs også DF vil lænke TV 2 til Odense: Er ikke en københavnerkanal