35-årig mand anholdt: Drabsforsøg i Nyborg

En 35-årig mand blev onsdag eftermiddag anholdt i Nyborg sigtet for drabsforsøg mod en 29-årig kvinde.

Fyns Politi modtog onsdag lidt efter klokken 15 en anmeldelse om husspektakler på en adresse i Nyborg.

Det førte til, at en 35-årig mand blev anholdt under mistanke om drabsforsøg mod en 29-årig kvindelig bekendt.

Kvinden bliver formentlig ikke indlagt, men manden bliver nok fremstillet i grundlovsforhør torsdag, oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Politiet har foreløbig ikke flere oplysninger om sagen.

Oversigt

    Oversigt