Drabsforsøg uden forklaring

En mor fra Vollsmose har erkendt, at hun forsøgte at myrde sin 16-årige søn. Men under forhør ville hun ikke forklare, hvorfor hun pludselig overfaldt sønnen med en brødkniv.

Umotiveret overfald

Et grundlovsforhør her til eftermiddag kastede ikke lys over, hvorfor en mor pludselig overfaldt sin søn med knivstik. Overfaldet skete i familiens lejlighed søndag aften. Efter en tur i køkken kom hun tilbage med en brødkniv og stak sønnen flere gange. Kriminalinspektør Herman Overgaard fra Odense Politi betegner overfaldet som helt umotiveret.
Den 39-årige mor er nu blevet fængslet frem til den 2. januar. Hun er indlagt på Psykiatrisk afdeling i Middelfart og skal mentalundersøges.

Oversigt

    Oversigt