I det fynske folks tjeneste

Drabsmand formentlig flygtet til hovedstaden

01:23

Muren på Egely, som den 17-årige flugtfange sprang ned fra

1 af 2

Fyns Politi antager, at den 17-årige drabsdømte flugtfange Taha Chiadmi bevæger sig mod Københavnsområdet, hvor han stammer fra.

Den 17-årige stak tirsdag ca. klokken 20.30 af fra den sikrede institution Egely i Nr. Åby.

Han var sammen med en anden indsat og en af Egelys medarbejdere på vej mod institutionens sportshal.

Taha Chiadmi begyndte at lunte i forvejen. Medarbejderen løb efter ham for at bede ham lade være.

Men det lykkedes den 17-årige at komme op på et tag, hvorfra han via nogle andre bygninger kom hen til muren, som omkranser institutionen.

Derfra sprang han fire meter ned på køleren af en bil og forsvandt ud over en mark.

Taha Chiadmi blev i 2012 idømt syv års fængsel for med en kniv at have dræbt den 21-årige Jon Patorra under klammeri udenfor et pizzeria i Vanløse.

Han beskrives som 170 - 175 centimeter høj, almindelig af bygning med et nordafrikansk udseende.

Da han stak af var han iført grå hættetrøje og grå træningsbukser.

Politiet fraråder, at man kontakter ham, hvis man ser ham og i stedet kontakte politiet på 114.

Ved du noget? Så send os et tip