Drabsmistænkt erkender skænderi

[size=2][/size]35-årig mand erkender at have skændtes med 19-årig kvinde, der blev kvalt i fredags. Han nægter dog drabet.

Han var i hendes lejlighed. De var oppe at skændes. Men han dræbte hende ikke.

Omtrent sådan lød ordene fra en 35-årig mands forsvarer, da manden her til eftermiddag blev stillet for en dommer og sigtet for drab på den 19-årige Bettina Hartmann Clausen i Odense.

Retten valgte herefter at lukke dørene, men inden kom det frem, at kvinden var død efter slag og kvælning, og at drabet havde fundet sted i hendes lejlighed i fredags mellem kl. 12.08 og 13.45.

Det var familiemedlemmer til den dræbte, der opsøgte og fandt hende i lejligheden i Albanigade, fordi de ikke havde hørt fra hende i et stykke tid.

Den 35-årige blev anholdt i går eftermiddags i Odense.

Oversigt

    Oversigt