Drabsmistænkte fængslet i fire uger

To mænd på 25 og 27 år blev onsdag middag varetægtsfængslet for fire uger mistænkt for det brutale drab på den 88-årige Viggo Hansen fra Skamby. De to narkomisbrugere skal tilbringe de første to uger i isolation. Ingen af mændene kærede fængslingerne.

-

Grundlovsforhøret blev holdt for dobbeltlukkede døre, hvilket betyder, at offentligheden ingen gang kan få at vide, hvorfor dørene er blevet lukket. Samtidig må hverken forsvarer eller anklager fortælle, hvad der er sket under grundlovsforhøret.

\"Jeg kan kun sige, at begge mænd blev varetægtsfængslet, og ingen af dem modsatte sig fængslingen, \" siger chefkriminalinspektør Ole Højer Pedersen fra Odense Politi.

Om mændene har tilstået drabet er derfor uvist. Men ifølge kriminalpolitiets oplysninger tirsdag aften, har den 27 årige mand tilstået at have været på røvertogt i Skamby, og han skulle også have tilstået, at han har været inde i Viggo Hansens bolig i Skamby.

Viggo Hansen blev dræbt natten til mandag, da han blev udsat for røveri i sit hjem. Han blev dræbt efter grov vold, og blev først fundet klokken otte om morgenen af en hjemmehjælper.

Oversigt

    Oversigt