Drabsrekord i Odense

Flere drab og voldssager i Odense politikreds. Tal, for året der nu snart er gået, viser at antallet af drab og voldssager er steget markant.

-

Hvis man skal tro på tallene er volden stigende i Odense. Tal, for året der nu snart er gået, viser at antallet af drab og voldssager er steget markant.

Faktisk er antallet af drab i politikredsen rekordhøjt med en stigning på 400 procent. 

I 2002 var der en person, der blev dræbt, i år er tallet oppe på 5. Seneste sag er drabet på Laila Christensen i Korup den 7. august.

Samtidig er det også blevet mere farligt at være politibetjent. Antallet af sager om vold mod tjenestemand, de såkaldte §119 sager, er steget med 47, 7 % i år.

Til gengæld er der andre områder, hvor kriminaliteten er faldet. Når det gælder indbrud, røverier, biltyveri og hærværk er faldet med op til 27 %. 

Oversigt

    Oversigt