Drabssag berammet

Anklagemyndigheden ved Fyns Politi har sat dato på sagen mod en 46-årig mand, som er tiltalt for det såkaldte Grønnemose-drab i juni 2014.

Sagen er berammet til at begynde den 27. april og der er afsat fire dage samt en reservedag til den, skriver Fyens Stiftstidende.

Reservedagen tages kun i brug, hvis man ikke bliver færdig med sagen på sidste berammede dag den 13. maj.

Drabet fandt sted 28. juni 2014, da Mogens Rollberg Bemo blev kvalt i sit hjem på Skolevej i Grønnemose ved Gelsted på Vestfyn.

Den tiltalte 46-årige har været varetægtsfængslet siden dagen efter drabet.

Han erkender at have været tilstede i huset på Skovvej, men afviser at have dræbt med henvisning til, at en tredje person var på stedet.

Hvem det måtte være, har han ikke kunnet forklare.

Oversigt

    Oversigt