I det fynske folks tjeneste

Drabssag for retten

01:05

1 af 2

En spektakulær og landskendt fynsk drabssag kommer for retten på fredag. Tre unge mænd er tiltalt for at have dræbt en 72-årig pensionist i Munkebo.

Sagen vakte for ni måneder siden opsigt, da motivet for drabet angiveligt var hævn for en seksuel krænkelse.

Den 72-årige Kari Nygaard blev 18. marts fundet mishandlet og død her på Lindøvej i Munkebo. Kort efter blev tre unge mænd anholdt for drabet på den tidligere Lindø-ansatte.

På fredag kommer de tre drenge for retten. De to ældste af drengene på 16 og 18 år er tiltalt efter paragrafferne 245 og 246, som drejer sig om vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter med døden til følge, og under det som politiet betegner som særdeles skærpende omstændigheder.

Den 16-årige dreng har tidligere forklaret til politiet, at den 72-årige mand havde forulemplet hans lillesøster, og derfor var de taget hen til Kari Nygaard for at give ham nogle lussinger.

Ifølge anklageskriftet slog drengene Kari Nygaard i hovedet og på kroppen adskillige gange med knytnæver og med en golfkølle. De trampede ham i hovedet, mens han lå ned, og til sidste forlod de ham liggende hjælpeløs i sin bolig.

Kari Nygaard døde af forblødning, dels af alvorlige skader i brystet.

Tiltalen mod den yngste af drengene på 15 år er knap så omfattende, fordi han ikke var med inde i huset, og derfor ikke selv deltog i voldshandlingen. Han holdt vagt udenfor.

Alle tre drenge står til fængselsstraf. Strafferammen er op til 10 års fængsel.

Ved du noget? Så send os et tip