I det fynske folks tjeneste

Dræberbakterier hærger danske sygehuse

På bare to måneder er der blevet fundet en ny og livsfarlig bakterie på flere danske sygehuse.

Superbakterien kan ikke slås ned, og den dræber en ud af ti. Det skriver Nyhedsavisen.

En ny undersøgelse af blod og urin hos godt 63.000 patienter, der var i kontakt med sundhedsvæsnet i september og oktober måned sidste år, viste at 352 var smittet med de farlige ESBL-bakterier.

Professor Niels Frimodt-Møller fra Statens Serum Institut vil have sygehusene til at nedbringe brugen af antibiotika, som er skyld i de resistente bakterier, mener han.

Ledende overlæge Michael Hansen-Nord fra Svendborg Sygehus, vil gerne være med til at bruge mindre antibiotika.
"Jeg har aldrig hørt om bakterien før. Men vi bliver revet i fra flere sider, og vi må også bruge mere skrap antibiotika til patienter på intensiv-afdelinger," siger han.

Bakterien er meget smitsom, og kan smitte ved kropskontakt.