Dræbt fynsk soldat begraves fra Dalum Kirke

Kaptajn Christian Jørgen Grundt Damholt begraves fra Dalum Kirke ved Odense.

Kisterne med de to soldater, som blev dræbt af en selvmordsbombe i Afghanistan, er på vej til Danmark. Efter planen ankommer de til flyvestation Skrydstrup på søndag, skriver Ritzau.

Ligene af kaptajn Christian Jørgen Grundt Damholt fra hjemmeværnet og seniorsergent Sonny Kappel Jakobsen ankommer til flyvestation Skrydstrup søndag formiddag kl. 11, oplyser Hærens Operative Kommando.

Kaptajn Christian Jørgen Grundt Damholt begraves fra Dalum Kirke ved Odense torsdag 27. marts.

Oversigt

    Oversigt